3 tips til optimal opladning af elbil

4 juli, 2023

Som elbilejer kommer opladningen naturligt til at fylde en del. Selvom du har mulighed for at lade op dermed – og dermed har en højere grad af fleksibilitet end med en benzin- eller dieselbil – kommer du stadig til at bruge energi på det. Du tjekker løbende, hvor meget strøm der er på bilen, og tænker over, hvornår du næste gang skal lade den op. For at gøre opladning af elbil lidt nemmere for dig kommer vi her med tre gode råd.

Styr din opladning gennem appen

Først og fremmest er det en god ide, at du har en app, som du kan styre opladningen igennem. Som kunde hos Greenbow har du mulighed for at bestemme, hvornår opladningen går i gang, hvornår den slutter, og mange andre detaljer gennem din app.

Vil du gerne spare penge på at oplade, kan du gøre det ved at lade op, når prisen på el er lav. Det kan du se hos din eludbyder, for eksempel her på Greenbows hjemmeside. Vær opmærksom på, at Danmark er delt op i øst og vest for Storebælt, når det kommer til elpriser.

Med appen kan du sætte kablet til, når du kommer hjem og derefter indstille, hvornår selve opladningen skal gå i gang. Dermed behøver du ikke at gå ud til bilen for at sætte opladningen i gang. Det kan være særligt rart på en kold vinteraften.

image

Lad op til 80 %

Tidligere var der en myte om, at det ikke var godt for dit batteri, hvis din elbil blev ladt op til mere end 80 %. Det gælder dog ikke. Din elbil kan sagtens klare det – der er bare ingen grund til at gøre det, hvis du ikke skal køre langt. Særligt ikke på offentlige ladestandere. Det tager mellem 10 og 45 minutter at lade op på en offentlig ladestander, når du lader op til 80 %. Det kan dog hurtigt tage meget længere, når du skal lade de sidste 20 % også.

Derhjemme har du mulighed for at indstille, hvornår opladningen skal slutte. Hvis du gerne vil have, at opladningen skal slutte ved 80 %, når du lader derhjemme, kan du det. Det er ikke sikkert, at du kan vælge 80 % i appen, men når du ved, hvor lang tid din bil er om at lade op til 100 %, kan du indstille den til at slutte før.

Læs mere: Må jeg lade min elbil helt op?

Abonnement kan betale sig for stort set alle

Uanset om du vil oplade derhjemme eller på en offentlig ladestander, kan det for langt de fleste betale sig, at de har et abonnement. Derhjemme giver abonnementet adgang til service og opdateringer af din ladeboks. Derudover er det også det firma, du har abonnement hos, der sørger for at søge om refusion af elafgiften for den strøm, du bruger på at lade op. Det skal du være kunde hos et firma som Greenbow for at kunne få.

Lader du på offentlige ladestandere, hjælper et abonnement dig ved, at du nemt og hurtigt kan danne dig et overblike over ladestanderne og betale ved dem. I Greenbows app kan du se over 300.000 ladestandere i hele Europa. Du kan betale ved dem alle via vores app, hvilket giver dig en samlet regning.

Læs mere: Hvad er refusion af elafgiften og tilbyder Greenbow det?

FAQ

Hvordan er det bedst at oplade sin elbil?

Du bør oplade din elbil ved enten en offentlig ladestander eller i en privat ladeboks, alt efter hvad der passer dig bedst. Den eneste ladeløsning, som du bør undgå, er mormorladeren, der kun er til nødstilfælde.

Hvornår skal jeg oplade min elbil?

Du bør oplade din elbil, når der er brug for. Det er altid en god ide, at du undgår at køre batteriet helt fladt. Det giver unødig stress. Har du en ladeboks derhjemme, kommer du typisk hurtigt ind i en rutine, hvor du oplader bilen, når den kommer under et vist niveau.

Hvordan får jeg batteriet til at holde længst muligt?

En elbils batteri aflader hurtigere, når du kører hurtigt, og når det er koldt uden for. Sørg derfor for at overholde fartgrænserne. Du kan ikke gøre noget ved kulden, men for at spare på batteriet, kan du varme bilen op, mens den stadig er koblet til ladeboksen. På den måde bruger du ikke strøm på at varme den op. Derudover gælder de samme regler som for benzin- og dieselbiler, at du bør fjerne unødig vægt og undgå at køre med vinduer og soltaget åbent.