Hvor meget strøm bruger en familie?

4 juli, 2023

Hvis du ikke har styr på, hvor meget el du bruger, kan du starte med at finde ud af det. Det kan du enten gøre ved at tjekke dine elregninger for det seneste år. De kommer kvartalsvis, og der står opført, hvor meget el du har brugt hvert kvartal.

En nemmere måde er dog, at du går ind på eloverblik.dk. Der behøver du ikke at bladre mellem forskellige regninger, men kan nemt og hurtigt skabe dig et overblik over, hvad dit elforbrug har været i en given periode.

Hvor meget strøm bruger en familie?

Vil du sikre dig, at din families strømforbrug ligger inden for det normale, er det en god rettesnor at se på, hvor meget en gennemsnitsfamilie bruger. Det kan give dig en indikation på, om dit eget strømforbrug er højt eller lavt.

I Danmark bruger en person i gennemsnit 1.600 kWh om året, mens en familie på to voksne og to børn i gennemsnit bruger mellem 4.000 og 4.500 kWh. Det skal siges, at det er gennemsnit, da forbruget stiger, jo større et hus du bor i, lige som det også vil stige i takt med, at dine børn bliver ældre.

Derudover stiger de danske familiers elforbrug generelt, da der er flere, der får elbiler og varmepumper, der kører på strøm. Har du en eller begge dele, vil det derfor være helt naturligt, at dit gennemsnitlige elforbrug ligger meget højere end gennemsnittet.

Læs mere: Hvad er en kWh?

image

Sådan kan du sænke dit strømforbrug

Måske vil du gerne kende dit elforbrug og vide, hvor meget strøm en familie bruger, fordi du gerne vil sænke dit eget strømforbrug. I det tilfælde er der heldigvis mange steder, hvor du har mulighed for at sætte ind.

Mange tiltag er nogle, som du kan gøre nu for eksempel altid sætte mad i kold ovn, lægge låg på gryder, når du bringer noget i kog, så vidt muligt tørre tøj udendørs, så du ikke bruger tørretumbleren, fylde din opvaskemaskine helt, inden du starter den, vaske tøj på lavere temperaturer i vaskemaskinen, huske at slukke lyset, når du går ud af et rum, og lade være med at have apparater til at stå standby.

Derudover bør du også sørge for at købe hvidevarer med et højt energimærke, når du skal købe nye. Det kan ikke betale sig, at du skifter dine gamle hvidevarer ud udelukkende for at få nogle med et lavere energimærke.

Sænk din elregning ved at udnytte lavere strømpris

En anden måde, hvorpå du kan sænke din elregning, er ved, at du udnytter de tidspunkter på døgnet, hvor strømmen er lavere. Typisk er strømmen billigere fra kl. 10-14 om formiddagen og fra kl. 01-04 om natten. Om formiddagen fordi folk er på arbejde, og om natten, fordi de sover.

Derudover er strømmen også billigere i perioder med høj sol eller meget blæst, fordi der bliver produceret meget vedvarende energi. Det er ikke muligt at lagre vedvarende energi. Derfor vil producenterne gerne af med strømmen med det samme, hvilket sænker prisen.

Ved løbende at tjekke op på, hvad prisen på strøm er, for eksempel på Greenbows hjemmeside, og at udnytte de tidspunkter, hvor strømmen er billig til at sætte større elapparater i gang og at lade elbilen op, kan du spare nogle penge på elregningen hver måned.

FAQ

Hvor meget strøm bruger en familie?

En gennemsnitlig familie bruger mellem 4000-4500 kWh om året. Forbruget varierer dog alt efter boligens størrelse, hvor gamle deres børn er (større børn bruger mere el), og om de har elbil eller varmepumpe, der kører på el.

Hvor meget strøm bruger en person?

En person bruger i gennemsnit 1.600 kWh om året.

Hvordan kan jeg sænke mit strømforbrug?

Der er mange måder, hvorpå du kan sænke dit strømforbrug. Det er for eksempel at tørre dit tøj udenfor i stedet for i tørretumbler, slukke for terrassevarmer og håndklædevarmer, lægge låg på dine gryder, når de skal i kog, og komme din mad i kold ovn.