Hvordan skifter man elleverandør?

3 juli, 2023

Overvejer du at skifte til et andet elselskab, eller har du allerede fundet ud af, at du gerne vil skifte, undrer du dig måske over, hvordan sådan et skifte helt præcist foregår. Hvordan kan du for eksempel være sikker på, at der ikke kommer til at være en periode, hvor du er mellem selskaber, hvor du står uden strøm?

Det er meget nemt at skifte elselskab, og der er heldigvis taget højde for, at der ikke er nogen, der skal stå uden strøm. Det sikrer elselskaberne ved, at du skal henvende dig til det selskab, som du gerne vil være kunde hos. Derefter kontakter de dit gamle selskab og sørger for at få dig overflyttet. Når det er dit nye selskab, der står for kontakten med dit gamle selskab, kan du være sikker på, at der ikke kommer til at være nogen miskommunikation mellem selskaberne.

Det sværeste bliver derfor faktisk næsten, at du skal finde ud af, hvilket selskab du så gerne vil være kunde hos.

Sådan vælger du det selskab, hvor du vil være kunde

Der er flere faktorer, som du bør se på, når du skal finde det elselskab, hvor du gerne vil være kunde. For mange er det prisen, der får dem til at overveje at skifte, og det er da også en god ide, at du ser på, hvad elprisen er hos de selskaber, du overvejer. Det billigste er, hvis du kan købe el til indkøbspris, som du gør hos Greenbow. Det betyder, at du giver det samme for din el, som vi har købt den for på elbørsen.

Derudover kan du også se på, om du kan få fast eller variabel pris alt efter, hvad du ønsker. Fast pris betyder, at elprisen bliver fastlagt for en periode ad gangen, typisk tre måneder. Variabel pris betyder, at du betaler den pris, som strøm koster, når du bruger den. Det er den model, vi bruger hos Greenbow.

image

Penge er ikke alt

Det er dog ikke kun prisen, du bør se på, når du skal vælge nyt elselskab. Det er også abonnementet. Udover at betale for den el du har brugt, betaler du også et abonnement til selskabet. Det varierer, hvor meget det er på.

Nu har det indtil videre handlet om penge, men du bør også se på hvilket elselskab, der passer til dine værdier. Vil du for eksempel gerne betale ekstra for at få grøn strøm, skal du vælge et sted, hvor du kan det. Det kan du også hos Greenbow.

Kundeservice er også en vigtig del af det at have et elselskab. Du bør sikre dig, at du har mulighed for at få fat på dem på den måde, som du foretrækker. Hos Greenbow kan du både kontakte os via mail, chat og telefon, lige som vi har en sektion på vores hjemmeside med hjælpeartikler.

Endelig kan du se på, hvordan selskabets omdømme er. Hvis andre er glade for at være kunder hos dem, kommer du nok også til at være det. Hvis andre påpeger problemer i deres anmeldelser, er det så noget, som, du også vil synes, er et problem?

Læs mere: Står I for at flytte min elaftale, når jeg vælger Greenbow?

Kan det betale sig at skifte elleverandør?

Overvejer du primært at skifte elselskab på, fordi du gerne vil have en lavere elregning, er det vigtigt, at du ser på, om det overhovedet kan betale sig for dig. Det gør du ved at se på, hvad du betaler for el nu, og hvor meget dit abonnement er på. Hvis du ikke kan finde det billigere, betyder det jo, at der ikke er nogle penge at spare.

Hvor hurtigt kan jeg skifte elleverandør?

Du skal typisk opsige aftalen med dit nuværende elselskab som løbende måned plus en måned. Dog kan der være nogle selskaber, der binder dig for seks måneder ad gangen. Se på din aftale med dit nuværende selskab, hvor lang en opsigelsesperiode du har.

Nogle elselskaber tilbyder, at dit skifte af elselskab kan gå hurtigere, hvis du frasiger dig din 14 dages fortrydelsesperiode. Det ser vi dog ingen grund til at gøre hos Greenbow.

FAQ

Hvordan skifter jeg elleverandør?

Du skifter elleverandør ved, at du kontakter det selskab, hvor du gerne vil være kunde. Derefter står de for at få dig overflyttet.

Hvad skal jeg se på, når jeg vil skifte elleverandør?

Når du skal vælge en ny elleverandør, bør du se på, hvad elprisen er hos dem. Tilbyder de for eksempel el til indkøbspris? Du bør også se på, hvor meget abonnementet er på, om de tilbyder fast og variabel pris, alt efter hvad du foretrækker, om du har mulighed for at vælge grøn strøm, hvordan deres kundeservice er, og hvad andre synes om dem.

Hvor hurtigt kan jeg skifte elleverandør?

Du har typisk et opsigelsesvarsel på løbende måned plus en måned, når du opsiger dit elselskab. Der er dog nogle tilfælde, hvor du kan være bundet i op til seks måneder hos dit nuværende selskab. Nogle selskaber tilbyder dig at skifte hurtigere, hvis du frasiger dig 14 dages fortrydelsesret. Det ser vi i Greenbow dog ingen grund til at gøre.