Kan det betale sig at producere sin egen strøm?

3 juli, 2023

Det kan lyde tillokkende at producere sin egen strøm og dermed helt eller delvist slippe for at skulle betale for strøm. At producere sin egen strøm kommer dog også med en stor engangsinvestering for at komme i gang, og det er ikke i alle tilfælde, at det kan betale sig.

Hvordan kan man producere sin egen strøm?

Den mest almindelige måde at producere sin egen strøm på i Danmark er med solceller. Ligger taget på din bolig rigtigt i forhold til at opfange solens stråler, vil du kunne få stor glæde af solceller på taget.

Vær opmærksom på, at du altid skal søge om tilladelse til at sætte solcellerne op – enten byggetilladelse i en byzone eller landzonetilladelse i en landzone – og at du skal få undersøgt dit tag inden, så du er sikker på, at det kan holde til vægten af solceller.

Udover solceller kan du også producere din egen strøm med en vindmølle eller jordvarme. En vindmølle til husstandsforbrug fungerer som de store offentlige vindmøller, du har set. De er mere effektive til at producere strøm, men kræver også, at der er længere til naboen, mindst 200 meter, lige som der også er krav til, hvor tæt du må bo på en kirke, skov, fortidsminder, søer og åer. Der kan i nogle tilfælde gives dispensation. Opsætning af vindmølle kræver også enten byggetilladelse eller landzonetilladelse.

En mindre brugt måde at producere vedvarende energi i privat regi i Danmark er jordvarme. I det tilfælde bliver der gravet lange ledninger ned i jorden, der kan udnytte den varme, der er i jorden – uanset årstiden.

Når du skal have etablere jordvarme, skal hele området, hvor jordvarmen skal etableres graves op. Derefter må du ikke plante træer eller buske, der skygger på området, da jorden dermed ikke vil blive varmet lige så meget op ad solen, og anlægget dermed vil være mindre effektivt. Du skal også søge om tilladelse til at etablere et jordvarmeanlæg.

Hvornår kan det betale sig at producere sin egens strøm?

Dit strømforbrug skal være rimelig stort for, at det kan betale økonomisk, at du producerer din egen strøm. Derudover er det vigtigt, at du har mulighed for at udnytte strømmen, når du selv producerer den. Hvis du har solceller, betyder det altså, at du helst skal kunne køre dine elapparater om dagen og lade elbilen op på det tidspunkt. Eventuelt i weekenden.

Hvis du har en stor husstand, hvor der bliver brugt meget strøm dagligt, og du derudover har varmepumpe og måske også en elbil, vil der dog være mange penge at spare for dig ved, at du kan producere din egen strøm. Særligt hvis du er god til at udnytte de perioder, hvor du gør det.

Derudover kan det betale sig for dig, at du producerer din egen strøm, hvis du er ved at bygge dit eget hus og gerne vil have mange vinduer. Et nybygget hus skal efterleve de gældende energikrav, og der tæller det ned, at huset har mange vinduer. Det kan du for eksempel opveje ved, at du får installeret solceller på taget.

Læs mere: Få refusion på elafgiften med elbil

Kan det betale sig at producere sin egen strøm?

Sådan fungerer det, når du producerer sin egen strøm

Når du producerer din egen strøm, vil du være afhængig af, hvordan vejret er. Selvom solceller godt kan producere strøm, når det er skyet eller tåge, kan de ikke gøre det om natten. Du vil derfor komme til at bruge strøm fra elnettet om natten og skal altså betale for det. Derfor handler det om, at du lægger dit forbrug i dagtimerne.

Producerer du mere strøm, end du selv kan bruge kan du sælge den til elnettet. Det er dog typisk til en lavere takst, end den du køber strøm for, men det kan være en rar bonus.

For at have mere strøm til perioder, hvor der ikke bliver produceret så meget strøm, kan du få et batteri, der kan opsamle noget af strømmen. Det vil typisk ikke være nok til, at du klare dig igennem en hel aften og nat om vinteren, men er alligevel med til at gøre din elregning lavere.

Sådan kan du få en lavere elregning

Er dit mål med at producere din egen strøm at få en lavere elregning, er der mange steder, hvor du kan starte allerede nu. Du behøver derfor ikke at gå ud og foretage store investeringer i solceller, vindmøller eller jordvarme for at gøre det.

Først og fremmest er det en god ide, at du ser på alle de små vaner, du har i hverdagen: Husker du at slukke lyset, når du forlader et rum? Sætte maden i kold ovn? Lægge låg på en gryde, når du venter på, at vandet skal koge? Der er mange små vaner, der til sammen kan give et mindre elforbrug.

Når du køber nye elapparater, bør du derudover også altid se på energimærkningen. En lavere energimærkning vil typisk resultere i 100-500 kroner om året, du sparer per produkt.

Vælg grøn strøm hvis du vil gøre noget godt for klimaet

Er dit mål med at producere din egen strøm, at du gerne vil gøre noget godt for klima og miljø, er du måske ikke helt så interesseret i den økonomiske side af det. Har du ikke mulighed for at sætte solceller, vindmølle eller jordvarmeanlæg op på din grund, kan du i stedet vælge grøn strøm hos dit energiselskab.

Grøn strøm betyder hos Greenbow, at vi køber grøn strøm svarende til dit forbrug. Vi kan ikke garantere, at den strøm, der kommer ud i din stikkontakt er produceret med vedvarende energi, men vi kan sikre, at der bliver indkøbt lige så meget grøn strøm, som du har forbrugt. Det gør altså dit klimaaftryk mindre, og din strøm grønnere.

Læs mere: Hvad er grøn strøm?

FAQ

Hvordan kan man producere sin egen strøm?

Du kan producere din egen strøm med solceller, en vindmølle eller et jordvarmeanlæg. Solceller er i dag den mest almindelige måde at producere sin strøm på. Alle tre former for anlæg kræver tilladelse fra kommunen.

Kan man spare penge på at producere sin egen strøm?

Du vil altid spare penge på at producere din egen strøm. Spørgsmålet er, om det kan betale sig i forhold til de omkostninger, der er ved at etablere anlægget. Hvis du har et højt elforbrug, for eksempel fordi du både varmer op med varmepumpe og har elbil, vil der være mange penge at spare på det, hvis du er god til at udnytte de perioder, hvor du selv producerer strøm.

Hvordan kan jeg få grøn strøm uden at producere den selv?

Drømmer du om at få grøn strøm, men har du ikke mulighed for at producere den selv, kan du vælge et elselskab, der giver dig mulighed for at vælge grøn strøm. Hos Greenbow betyder det, at vi køber grøn strøm, der svarer til den mængde, som du har forbrugt. Det skyldes, at vi ikke kan garantere, at det er grøn strøm, der kommer ud af din stikkontakt, men vi kompensere for det ved at købe den efterfølgende.