Ladestation til elbil: Guide til at vælge den rette løsning til dine behov

1 juli, 2023

Med til at have en elbil hører for mange, at de skal have en ladestation til elbil derhjemme. Det er en fleksibel løsning, der giver dig mulighed for at lade din elbil op, når du slapper af derhjemme. Du parkerer altså bare, når du kommer hjem fra arbejde, sætter kablet til, starter opladningen og kommer ud til en fuldt opladt bil næste morgen. Derfor joker mange elbilejere også med, at det kun tager 10 sekunder for dem at lade deres elbil op derhjemme.

Den fleksibilitet skal ses i forhold til, at du ellers ville være nødt til at finde den nærmeste hurtig- eller lynlader i nærheden for at lade din bil op. Selvom lynladere lader hurtigere end en ladestation til elbil derhjemme – lynladeren kan klare det på omkring 10-30 minutter mod ladestationens cirka 6-9 timer – er det også en mere ufleksibel løsning. 30 minutter eller mere, hvor du skal stå og vente på en tank, er alligevel også noget tid, der kunne være brugt mere fornuftigt derhjemme.

Den eneste ulempe ved at anskaffe en ladestation til elbil derhjemme er derfor, at det kan være en lidt dyr engangsudgift, hvis du vælger at købe den. Det kan du dog komme udenom, hvis du lejer den i stedet. Se vores priser på køb og leje af ladeboks her.

Sådan vælger du den rette ladestation til elbil

Når du har bestemt dig for at anskaffe en ladestion til elbil derhjemme, skal du til at finde ud af, hvilken ladestation du gerne vil have. Der er mange forskellige mærker at vælge imellem. De vigtigste detaljer at se på er:

Sikkerhed: Hvor højt scorer ladestationen i forhold til sikkerhed. Se blandt andet også på undersøgelser fra Norge og Sverige, da elbiler også er udbredte der, og de også har nogle gode undersøgelser af de forskellige mærkers sikkerhed. Hos Greenbow bruger vi kun ladestationer fra Zaptec Go, da de har en høj sikkerhed.

Størrelse og design: Størrelsen og designet på din ladestation er selvfølgelig også vigtigt. Ladestationen kommer til at hænge synligt på din husmur eller i din garage. De fleste vil derfor foretrække, at det er en lille boks i et stilrent design. Boksene fra Zaptec Go har vundet flere priser for deres design.

Antal kW: Du skal først og fremmest sikre dig, at ladestationen kan levere det antal kW, som din bil kan trække. Derudover kan du se på, om den kan levere mere end det. Det giver nemlig en fremtidssikring af ladestationen.

image

Skal din ladestation til elbil være med eller uden abonnement?

Inden du anskaffer en ladestation til elbil, bør du også overveje, om den skal være med eller uden abonnement. En ladestation med abonnement vil være en fordel for de fleste, da der er opsætning, service og opdateringer med i prisen. Derudover vil firmaet også sørge for at søge om afgiftsrefusion for dig.

Hvis du får strøm fra solceller, kan du ikke gøre brug af afgiftsrefusionen, og det giver derfor i nogle tilfælde ikke mening for dig at tegne abonnement på din ladestation. Det samme er tilfældet, hvis du ikke bruger din elbil så meget, eller det er meget forskelligt, hvor meget du kører i den. I det tilfælde kan det bedre betale sig udelukkende at betale for den el, du bruger.

Skal du leje eller eje din ladestation til elbil?

Du bør også overveje, om du vil leje eller eje din ladestation. De fleste vælger at leje ladestationen til at starte med, simpelthen fordi det er billigst, og det er rart at prøve den af, inden du beslutter dig for at købe den.

Som kunde hos Greenbow har du mulighed for at frikøbe din boks. Hvis du som lejer gerne vil eje din boks, er det derfor muligt.

FAQ

Hvorfor skal jeg have en ladestation til elbil?

Det giver en stor fleksibilitet at have en ladestation til elbil derhjemme. Du kan lade bilen op, mens du slapper af derhjemme. Dermed behøver du sjældent at lade op, mens du er på farten, hvilket mindsker stress med at skulle finde en opladningsmulighed i nærheden.

Hvilken ladestation til elbil skal jeg vælge?

Når du skal vælge ladestation til elbil, er der tre elementer, der er særligt vigtige at se på. Det er: sikkerhed, design og størrelse og hvor mange kW ladestationen kan trække.

Skal jeg vælge en ladesation med abonnement eller ej?

For de fleste giver det mest mening at vælge en ladestation med abonnement. I det tilfælde får du opsætning, service, opdatering og indhentning af afgiftsrefusion med i prisen.

Det er kun, hvis du får strøm fra solceller, eller du har et meget svingende forbrug af din bil, at det kan være værd at overveje at have en ladestation uden at have abonnement.