Grøn vs. almindelig el: Hvad er forskellen?

12 juli, 2023

Som forbruger vil du ikke kunne mærke forskel på, om der kommer grøn eller sort el ud af din stikkontakt. Det fungerer lige godt i dine elektriske apparater. Det er derfor et spørgsmål om værdier i stedet for, der adskiller de to former for el.

Grøn strøm bliver produceret af vedvarende energikilder som sol, vind, vand og biomasse. Der vil altså ikke være nogen forurening forbundet med produktionen af strøm. Almindelig el eller sort el, som den også kaldes af nogle, er el produceret af kul og gas, hvilket betyder, at produktionen af det forurener. Forskellen på grøn og almindelig el er derfor, hvor meget produktionen af det forurener.

Udover grøn og almindelig strøm får danskere øst for Storebælt også i nogle tilfælde strøm fra atomkraftværker. Det skyldes, at de i nogle tilfælde får strøm fra Sverige, når der ikke bliver produceret nok i Danmark. I Sverige har de tre atomkraftværker, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er strøm derfra.

Sådan kan du få grøn el

I Europa bliver al el blandet sammen på de samme kabler. Det er derfor ikke muligt at sige til dit elselskab, at du kun vil have grøn el. Det er simpelthen ikke muligt for dem at adskille det fra almindelig el.

Derfor har elselskaberne fundet på en kompensationsordning, hvor du bruger el fra stikkontakten, som du plejer, og de så køber grøn strøm på elbørsen svarende til dit forbrug. Dermed kan du altså sige, at du har et 100 % grønt elforbrug, fordi der bliver kompenseret for det efterfølgende.

Det koster typisk lidt ekstra at vælge denne model. Hos Greenbow koster det 14 øre mere per kWh, hvis du vælger grøn el. Det er dog den eneste måde, hvorpå du kan vise din holdning til emnet og få grøn el, hvis du ikke har mulighed for at sætte solceller eller en vindmølle op.

Grøn vs. almindelig el: Hvad er forskellen?

Hold øje med muligheden for grøn el, når du vælger elselskab

Netop muligheden for grøn el bør være en af de faktorer, du holder øje med, når du vælger elselskab, hvis det er vigtigt for dig. Det er ikke alle elselskaber, der tilbyder det, og det kan være forskelligt, hvad det koster hos de forskellige selskaber.

Du kan se, hvor miljøvenligt et elselskab er, ved at se på, hvor mange blade det er blevet tildelt. Det er en ordning, som Forbrugerombudsmanden har indført, hvor et elselskab enten kan få et eller to blade. Et blad betyder, at elselskabet køber grøn el svarende til den mængde, som du har brugt. To blade betyder, at elselskabet både køber grøn el svarende til den mængde, du har brugt, og reducerer mængden af drivhusgasser svarende til den mængde el, du har brugt.

Grøn el er selvfølgelig ikke det eneste, du bør holde øje med, når du skal vælge et nyt elselskab. Du bør også se på, hvor meget selskabet tager for for en kWh, hvordan deres omdømme er, og hvilke muligheder der er for kundeservice. Vil du for eksempel gerne kunne ringe til selskabet? Eller foretrækker du, at kundeservice primært foregår via en chat?

Læs mere: Hvad er en kWh?

FAQ

Hvad er grøn el?

Grøn el bliver produceret af vedvarende energikilder som vind, vand, sol og biomasse.

Hvordan bliver almindelig el produceret?

Almindelig el bliver produceret af kul og gas.

Hvorfor kan jeg ikke vælge kun at få grøn el ud af stikkontakten?

Al den el, der bliver produceret i Europa, bliver blandet sammen på de samme kabler. Det er derfor ikke muligt udelukkende at få grøn el ud af stikkontakten – medmindre du selv producerer den. Du kan dog vælge grøn el hos dit elselskab. I det tilfælde køber de grøn strøm på elbørsen, der svarer til den mængde, som du har forbrugt.