Hvad er elbørsen, og hvordan påvirker den din elpris?

12 juli, 2023

Har du prøvet at sætte dig ind i elprisen, har du sikkert opdaget, at det er en lidt kompliceret størrelse. Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvad prisen for el er time for time. En af dem er elbørsen Nord Pool. Den børs, hvor der bliver handlet med el.

Har du handlet med aktier, foregår det faktisk meget efter samme princip. Der er omkring 360 firmaer, der udbyder el til salg på børsen, og derefter kan elselskaberne købe det, de regner med, at deres kunder har brug for. Prisen for det næste døgn bliver fastsat hver dag kl. 13. Alle elselskaber betaler derfor det samme.

De danske selskaber melder ind til Energinet.dk, hvor meget el de har købt til at dække deres kunders behov den kommende time. Energinet.dk har sørget for at købe reserver, så der aldrig er nogen, der kommer til at stå uden strøm.

Hvis de danske elkunder ikke bruger den el, der blev regnet med, kræver Energinet.dk et gebyr for regulere markedet. Det opgøres time for time, om der blev brugt den købte mængde el, eller ej.

Elprisen bliver fastsat time for time

Som nævnt bliver elprisen fastlagt time for time på elbørsen ud fra udbud og efterspørgsel. Timer i døgnet, hvor der er stor efterspørgsel på el, for eksempel når alle kommer hjem fra arbejde og skal til at lave mad, bliver derfor typisk prissat højere, end om natten og tidligt om morgenen, hvor der ikke er så mange, der bruger strøm.

Derudover spiller vind og vejr også en rolle. Hvis solen skinner, eller der er meget vind, vil der blive produceret mere vedvarende energi, og det får typisk elprisen til at falde.

Prisen varierer ikke alt efter, hvem der køber den. Alle elselskaber køber el til samme pris. Nogle selskaber lægger dog et gebyr oveni prisen. Det gør vi dog ikke hos Greenbow, hvilket betyder, at vi har Danmarks laveste elpriser og er et af de absolut billigste elselskaber på markedet.

Læs mere: Hvad er grøn strøm?

Hvad er elbørsen, og hvordan påvirker den din elpris?

Hvem kan handle på elbørsen?

60 % af den danske el bliver købt på Nord Pool. Derudover er der også noget, der bliver produceret på længerevarende kontrakter og altså ikke handlet fra time til time. Udover Danmark er 19 andre lande også tilknyttet Nord Pool og køber strøm hos dem.

Det drejer sig om de nordiske lande, de baltiske lande, Storbritannien, Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Holland og Polen.

Elbørsen Nord Pool blev oprettet som en konsekvens af, at EU pålagde de nordiske lande at liberalisere deres elhandel.

Udnyt de svingende elpriser med variabel pris

Som forbruger kan du ikke selv købe el på elbørsen, og det, du bør tage med dig, fra denne artikel, er derfor, at elpriserne svinger time for time. Det har du mulighed for at udnytte som elkunde, hvis du har et abonnement, hvor du betaler variabel pris. I det tilfælde betaler du nemlig for, hvad prisen er den time, hvor du bruger el.

Vasker du tøj kl. 3 om natten, vil prisen måske være anderledes, end hvis du vasker kl. 17 om eftermiddagen, og det kan du udnytte til at spare nogle penge.

Hos Greenbow har du altid variabel elpris med vores abonnementer. Det er den mest fleksible løsning for dig, og undersøgelser viser også, at det er den billigste løsning over tid. Udover variabel elpris køber alle vores kunder også el til indkøbspris, altså til den samme pris som vi køber el for på elbørsen. Det er med til at spare dig for yderligere penge. I tillæg skal du kun betale 39 kroner i abonnement.

Læs mere: Står I for at flytte min elaftale, når jeg vælger Greenbow?

FAQ

Hvad er elbørsen?

Elbørsen, Nord Pool, er det sted, hvor de danske elselskaber køber el fra producenterne. Der er 20 lande og mere end 360 selskaber tilknyttet.

Hvordan har elbørsen betydning for mig?

På Elbørsen Nord Pool bliver prisen på el fastlagt time for time. Børsen har derfor stor betydning for, hvor meget din elpris kommer til at være.

Hvordan kan jeg udnytte den skiftende elpris?

Hvis du har et abonnement med variabel elpris, kan du udnytte de skiftende priser til din fordel. I det tilfælde betaler du nemlig for, hvad el koster den time, hvor du bruger det. Ved at tænke dig om i forhold til, hvornår du sætter elapparater som opvaskemaskine og vaskemaskine til, og hvornår du lader elbilen op, kan du spare nogle penge.