Hvad koster det at køre elbil?

18 juli, 2023

Inden du anskaffer en elbil, er det en god ide at se på økonomien i det og se på, hvad det egentlig koster at køre en elbil. Det er dog svært at sige noget om, da det kommer an på dit forbrug, bilmodellen, om du lader ude eller hjemme og til hvilken pris. Der er altså mange parametre at tage hensyn til.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan få et gennemsnitligt overblik over, hvor meget det kommer til at koste at køre en elbil. For at få det skal du vide, hvor mange kilometer du kommer til at køre i den og vælge en gennemsnitselpris, som du regner med. Du kan regne med, at du kan køre 5-6 kilometer per kWh og skal derudover selvfølgelig også tage hensyn til, hvor stort et batteri din elbil har. Se et eksempel på et regnestykke her.

Måske er du bange for, at det kommer til at være meget dyrt at køre i en elbil. Undersøgelser viser dog, at det i gennemsnit er billigere at køre i en elbil frem for en benzin- eller dieselbil.

Læs mere: Hvad er en kWh?

Tjek elprisen for at køre billigst muligt

Har du en ladeboks derhjemme, kan du sænke omkostningen ved at køre elbil ved at lade, når elprisen er lav. Du kan dagligt se, hvor meget elprisen er på time for time. Det kan du for eksempel gøre på Greenbows hjemmeside. I det tilfælde skal du være opmærksom på, at Danmark bliver delt op i en del øst og vest for Storebælt rent elprismæssigt. Du skal derfor sørge for at se på den korrekte elpris.

Når du kender elprisen, kan du sætte din elbil til at lade op, når prisen er lav. Er du kunde hos Greenbow, har du mulighed for at indstille i din app, hvornår opladningen skal gå i gang. Du kan derfor bare sætte kablet til, når du parkerer bilen og derefter indstille i appen, hvornår opladningen skal gå i gang.

Prisen svinger også, når du lader op ved en offentlig ladestander. Typisk er det dyrere for dig at lade ved lynladere frem for hurtigladere, og du lader typisk billigere, hvis du har et abonnement med et firma som Greenbow frem for ikke at have et abonnement.

Generelt giver det mening i langt de fleste tilfælde at have et abonnement. Det er kun, hvis du kun bruger din elbil meget lidt, eller dit forbrug varierer meget, at det måske kan betalte sig for dig, at du ikke har et abonnement.

image

Sørg for at få refusion af elafgiften, hvis du er berettiget

En anden måde at sænke omkostningerne ved at have en elbil er, at du sørger for at få refusion af elafgiften, hvis du er berettiget til den. Elafgiften er blevet indført af EU til at give et incitament til at bruge mindre strøm. De danske politikere har valgt at hæve afgiften for at give et yderligere incitament. De vil dog også gerne have, at der er flere, der kører i elbil, derfor kan du få refusion af elafgiften på den el, du bruger på at lade bilen op.

For at kunne få refusion af elafgiften skal du have en ladeboks derhjemme. Derudover skal du være kunde hos Greenbow eller et lignende firma. Vi fjernaflæser din ladeboks og ser på, hvor meget strøm du har brugt på at lade op. Derefter indsender vi oplysningerne til Skat, og du får refusionen i løbet af en til to måneder.

Der er to tilfælde, hvor du ikke er berettiget til at få refusion, selvom du har en ladeboks derhjemme. Den ene er, at du har solceller. Hvis du har det, betaler du jo ikke elafgift på den strøm, du selv producerer, og du kan derfor heller ikke få refusion. Det andet tilfælde er, hvis du varmer op med elvarme. I det tilfælde har du mulighed for at få refusion via en anden ordning, der skal opfordre flere til at skifte til elvarme, og det er ikke muligt at kombinere de to refusionsordninger.

Læs mere: Refusion – Tilbyder Greenbow det?

FAQ

Hvad koster det at køre elbil?

Det er ikke til at sige, hvor meget det præcist kommer til at koste dig at køre elbil. Det kommer an på, hvor meget du kører, hvor du lader op henne, hvad elprisen er på det givne tidspunkt, og hvilken bilmodel du har.

Er det dyrt at køre elbil?

Nej, det er ikke dyrt at køre elbil. Faktisk viser undersøgelser, at det i gennemsnit er billigere at køre elbil end benzin- og dieselbil.

Hvordan kan jeg spare penge på opladning?

Du kan spare penge på opladning ved at lade på tidspunkter, hvor strømmen er billig. Derudover kan du spare penge ved at have et abonnement på opladning, da det typisk giver dig en lavere pris på offentlige opladninger.