Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?

18 juli, 2023

Noget af det, som mange frygter ved en elbil, er, at de ikke længere har mulighed for at køre langt. I hvert fald ikke uden hele tiden at skulle stoppe for at lade op. Det er dog ikke et problem længere. I dag kan en ny elbil køre mellem 200 og 500 kilometer på en opladning alt efter modellen, din kørselsstil og vejrforholdene.

Langt de fleste danskere kører slet ikke i nærheden af 200-500 kilometer om dagen. Undersøgelser viser, at danskere i gennemsnit kører 40 kilometer, hvilket betyder, at selv med den laveste rækkevidde, vil du kun skulle lade din elbil op en gang om ugen ved et gennemsnitligt forbrug.

Skal du på en længere tur, bliver det også hurtigt en vane, at du holder ind og bruger en halv time på at strække benene og få en kop kaffe, mens bilen lader op, inden du kører videre.

Læs mere: Hvad koster det at have en elbil?

Hvad påvirker elbilers evne til at køre langt?

En af grundene til, at man ikke kan sige noget entydigt om, hvor langt en elbil kører på en opladning er, at de både bliver påvirket af kulde, og hvor hurtigt du kører. Hvis det er koldt, aflader din elbils batteri hurtigere. Der er forskel fra bilmærke til bilmærke, præcis hvor meget hurtigere de aflader.

Er du interesseret i det, kan du blandt andet holde øje særligt øje med norske og svenske undersøgelser, da de jo har nogle meget lavere temperaturer end vi har her i Danmark, og de derfor laver nogle meget udførlige undersøgelser.

Derudover spiller det også ind, hvor hurtigt du kører. Hvis du kører hurtigt, vil din elbil hurtigere blive afladt. Kører du på motorvejen, holder batteriet altså ikke helt så længe. Det gør elbilen særligt velegnet til bykørsel, men som nævnt kan du også sagtens tage den med på en længere tur, når du bare sørge for at tænke en ladepause ind.

image

Sådan kan du få din elbil til at køre længere på en opladning

Som elbilejer kan du gøre brug af forskellige tricks for at få din elbil til at køre længere på en opladning. Det er først og fremmest ved, at du sørger for at overholde hastighedsbegrænsningerne. Din elbil bliver hurtigere afladt, når du kører hurtigt.

Du kan ikke gøre noget ved temperaturen uden for, men når det er koldt, kan du for eksempel varme elbilen op, mens den stadig sidder i kablet. Dermed kører du afsted i en varm bil, der er fuldt opladt og skal ikke også bruge el på at varme bilen op, mens du kører.

Derudover gælder de samme mekanikker som for benzin- og dieselbiler, at din elbil bruger mere energi, hvis den er tungt læsset, og hvis du har soltag og vinduer åbne. Vil du køre længere per opladning, er det derfor også værd at tage med i betragtning.

Generelt kan du huske på, at el ikke kun går til kørsel. Du bruger også strøm, når du tænder for radioen, bruger en køreassistent og lignende.

Læs mere: Gode råd til dig, der er ny elbilist

FAQ

Hvor langt kører en elbil på en opladning?

En ny elbil kan køre mellem 200 og 500 kilometer på en opladning. Det kommer an på bilmærket, din kørestil og temperaturen.

Hvor langt kører en elbil på 1 kWh?

En elbil kører i gennemsnit 5-6 kilometer på en 1 kWh.

Hvad påvirker, hvor langt en elbil kan køre på en opladning?

Elbilers batteri bliver påvirket af temperaturen. Er det koldt, vil dens batteri aflade hurtigere, og den kan derfor ikke køre lige så langt per opladning. Derudover kan den heller ikke køre lige så langt, når du kører hurtigt. Kører du på motorvej, vil den derfor hurtigere løbe tør for strøm.