Hvad koster det at lade en elbil op hjemme?

30 juni, 2023

Har du haft benzin- eller dieselbil i mange år, er du sikkert vant til at holde øje med, hvad prisen på brændstof er på de forskellige tankstationer. Måske er du endda villig til at køre en omvej for at kunne spare nogle penge på at tanke bilen op. Det slipper du for, når du får en elbil, da du jo har mulighed for at lade den op derhjemme.

Det vil dog naturligt føre til spørgsmålet: Hvad koster det at lade en elbil op derhjemme? Det er jo ikke uvæsentligt, hvor meget din elregning vil komme til at stige, efter du har fået en elbil.

Det skal du have styr på for at regne dit elforbrug ud

For at regne ud, hvor meget det kommer til at koste dig i el at have en elbil, er der fire tal, du skal have styr på:

– Rækkevidde

– Batterikapacitet

– Dit kørselsbehov i kilometer

– KWh-priser

Har du bil i forvejen, ved du sikkert nogenlunde, hvor mange kilometer du kører om året. Det kan du dividere med 12 for at få det antal kilometer, du i gennemsnit kommer til at køre hver måned. Hvis du kører 12.000 kilometer om året, giver det altså 1000 kilometer om måneden.

Dit månedlige kørselsbehov dividerer du med elbilens rækkevidde i kilometer. Dermed kan du finde ud af, hvor mange fulde opladninger af din elbil, du har brug for om måneden. Hvis du kører 1000 kilometer om måneden, og din bils rækkevidde er på 300, har du brug for 3,33 fulde opladninger hver måned.

Antallet af månedlige opladninger skal du derefter gange med bilens batterikapacitet, der bliver angivet i kWh. Det giver dig det samlede antal af kWh, du skal bruge om måneden på at lade bilen op. Elbiler har typisk en batterikapacitet på mellem 50 og 100 kWh, så hvis vi fortsætter med regnestykket fra før og går ud fra, at du har en elbil med en batterikapacitet på 75, bliver det 249,75 kWh, du bruger om måneden.

For at finde prisen på, hvor meget det bliver i kroner og ører skal du gange det med den aktuelle pris på en kWh.

image

Svingende priser på el – hvad koster det at lade en elbil op hjemme?

Men, tænker du måske, prisen på el varierer jo fra dag til dag og ud fra tidspunktet på døgnet. Ja, det gør den, og derfor kommer du som elbilejer typisk også til at være opmærksom på dette. Det betyder dog ikke, at du skal stå op om natten for at sætte bilen til at lade op, når strømmen er billigst. I hvert fald ikke som kunde hos Greenbow.

Med vores app kan du sætte kablet til og derefter vælge, hvornår du vil have, at opladningen går i gang. Det vil derfor være nemt for dig at ordne det, når du parkerer bilen. Derefter behøver du ikke at tænke mere på det og kommer ud til en bil, der er fuldt opladt næste morgen – endda til en lav pris.

Derudover skal du være opmærksom på, at du i mange tilfælde kan få refusion af elafgiften på den strøm, du bruger til at oplade med. Som kunde hos Greenbow sørger vi for, at du automatisk får refusion. Hvis du bruger el til at opvarme din bolig med, eller du primært får din strøm fra solceller, kan du dog ikke få refusion.

Læs også om, hvordan du skal forholde dig, hvis du flytter til en ny adresse: Flytning af ladeboks.

FAQ

Hvor meget koster det at oplade en elbil?

Hvor meget det kommer til at koste dig at lade din elbil op om natten, afhænger af, hvor rækkevidden på bilen, hvor meget du kører, hvad bilens batterikapacitet er, og hvor meget prisen er på en kWh på det givne tidspunkt.

Kan jeg lade min elbil op om natten?

Prisen på el er ofte lavere om natten, hvilket også betyder, at du kan spare nogle penge på at lade din elbil op på det tidspunkt. Som kunde hos Greenbow kan du selv indstille i din app, hvornår du vil have, at bilen lader op. Du skal derfor bare sætte kablet til og vælge et tidspunkt, så kommer du ud til en bil med en fuld tank næste morgen.

Hvad er refusionsordning?

En refusionsordning er en ordning, der giver dig en refusion af elafgiften på den strøm, du bruger til at lade din elbil op med. Formålet med denne ordning er at få flere til at vælge at køre i elbil. Som kunde hos Greenbow sørger vi for, at du kommer ind under refusionsordningen, hvis du kvalificerer til det.