Hvor lang tid tager det at lade en elbil op?

12 juli, 2023

Noget af det, du skal vænne dig til som ny elbilejer, er, at du skal sætte tid af til opladning. En elbil bliver ikke ladt op lige så hurtigt, som tanken på en benzinbil gør – i hvert fald ikke endnu. Men hvor lang tid tager det så at lade en elbil op?

Svaret er – irriterende nok – at det varierer. Det kommer an på, hvor stort et batteri din bil har, og hvordan du oplader bilen. Det tager typisk 1-9 timer at lade bilen op. Vær opmærksom på, at en bils opladningstid ikke opgøres fra 0-100, altså fuld batteri, men til 80 % opladet batteri. Det tager længere tid at oplade de sidste 20 % af batteriet, og de regnes derfor ikke med.

Størrelsen på batteriet varierer alt efter mærket og størrelsen på bilen, men som udgangspunkt findes der fire forskellige måder at oplade bilen på.

Mormorlader

En mormorlader er en lader, der bliver sat i en almindelig stikkontakt. Det er klart den langsommeste måde at lade på og kan nemt tage 10 til 20 timer for en bil at lade op. Har din bil et stort batteri, kan det tage helt op til 60 timer at lade den op.

Selvom mormorladeren er fremstillet til at blive sat i en almindelig stikkontakt, skal du altid have en elektriker til at tjekke først, om stikkontakten kan klare det. Hvis stikkontakten ikke kan det, er der risiko for brandskader eller nedsmeltning. Du bør være særligt påpasselig med at brug mormorladeren, hvis du har et ældre sommerhus.

Hvorfor så overhovedet anvende en mormorlader, tænker du måske? Mormorladeren er et populært navn for bilens nødoplader og er derfor fremstillet til at blive brugt, hvis du ikke har andre muligheder.

image

Ladeboks derhjemme

Med en ladeboks derhjemme bør du kunne lade bilen op på under 10 timer uanset bilens type og batteriets størrelse. En ladeboks derhjemme er en populær mulighed, da du så ikke behøver at tage på tankstationen, som du ellers skal med en benzin- eller dieselbil. Det giver altså noget ekstra fleksibilitet i hverdagen, at du kan lade derhjemme.

Er du interesseret i at få en ladestander derhjemme, kan du læse mere om mulighederne på vores side: For dig der allerede har en lader, og dig der endnu ikke har en lader. Vi tilbyder både køb og leje af ladestanderen af mærket Zaptec Go.

Hurtiglader og lynlader

En hurtiglader er den mest almindelige offentlige ladestander. Med dem tager det omkring 45 minutter at lade bilen op til 80 %, uanset type og batteristørrelse.

Brugen af en hurtiglader kræver typisk, at du har et abonnement med udbyderen af ladestanderen. Er du kunde hos Greenbow, får du adgang til over 300.000 ladestandere i hele Europa gennem vores app. Du bruger appen til at betale og får derfor alle dine opladninger samlet på en samlet regning.

Lynladeren er den hurtigste måde at lade op på. Den står typisk langs med motorvejen og ved andre trafikale knudepunkter. Med en lynlader vil bilen kunne lade fra 0 til 80 % på 20-30 minutter, kun 10 minutter for de hurtigste. Vær opmærksom på, at det ikke er alle biler, der har ladeudstyr til at kunne lade på en lynlader.

Læs også om: Installation af ladeboks: Forstå processen fra A-Z

FAQ

Hvor lang tid tager det at lade en elbil op?

Det tager mellem 1 og 9 timer at lade en elbil op. Det kommer an på, hvor stort et batteri din elbil har, og hvilken type ladeform du benytter.

Hvilke former for ladere findes der til elbiler?

Der findes fra former for ladere: mormorlader, ladeboks, hurtiglader og en lynlader.

Kan jeg bruge en mormorlader til at lade min elbil til hverdag?

En mormorlader er et andet ord for en nødlader og bør derfor ikke bruges til hverdag. Mormorladeren skal sættes i en almindelig stikkontakt, og det tager mellem 10 og 15 timer at lade en elbil op med den.