Hvornår er det tid til at skifte elselskab?

13 juli, 2023

Der er ikke noget bestemt tidspunkt på året, hvor du kan skifte elselskab. Det kan du gøre hele året, hvis du ikke er bundet af en bindingsperiode hos dit nuværende selskab. Mange skifter elselskab i forbindelse med flytning, fordi det alligevel giver anledning til at tænke over det.

Hvis du ikke er tilfreds med forholdene hos dit nuværende selskab, kan du dog også sagtens skifte. Det er gratis, og det er dit nye selskab, der står for at overflytte dig. Du skal derfor bare sige til dem, at du gerne vil være kunde hos dem, så ordner de resten.

Nedenfor kommer vi ind på nogle scenarier, der kan hjælpe dig med at blive klogere på, om du måske kan få bedre forhold hos et andet selskab.

Betaler du fast eller variabel pris?

Hvis du betaler en fast pris for el hos dit nuværende elselskab, men ønsker at betale variabel pris, kan det være en grund til at skifte elselskab. Forskellen på de to er, at du med en fast pris betaler det samme beløb på en kWh uanset hvad udbud og efterspørgsel er. I det tilfælde er det altså lige meget, om du sætter din opvaskemaskine til om eftermiddagen, hvor strømmen er dyrere, eller du venter til om natten.

Med en variabel pris har du mulighed for at spare penge på at bruge dine elapparater, når prisen er lav. Det er typisk om aftenen og tidligt om morgenen, hvor folk sover og derfor ikke bruger så meget strøm. Derudover er det, når solen skinner, og vinden blæser, og der derfor er et overskud af vedvarende energi.

Læs mere: Hvad er en kWh?

image

Hvor meget betaler du i abonnement?

En anden faktor, der er værd at overveje i forhold til at skifte elselskab, er, hvor meget du betaler for dit nuværende abonnement. Du betaler et vist beløb hver måned for at være kunde hos et elselskab, men det varierer fra selskab til selskab. Hos Greenbow betaler du for eksempel 39 kroner om måneden for at have elaftalen – men har du også ladeløsning hos os, er det inkluderet i prisen og koster dermed 0 kroner om måneden. Vil du sænke din elregning, skal du derfor ikke bare se på, hvad prisen per kWh er, men også hvad abonnementet er på.

Kan du få grøn strøm hos dit nuværende elselskab?

Ønsker du at få grøn strøm, kan det også være, at du er nødt til at flytte over i et andet selskab. Hos Greenbow har du mulighed for at betale et tillæg på 14 øre per kWh for, at vi køber certifikater til grøn strøm.

Det gør vi, fordi det i praksis ikke er muligt at sige, at du udelukkende vil have grøn strøm ud af din stikkontakt – medmindre du producerer den selv. Al strøm i Europa bliver nemlig blandet sammen i de samme elkabler. Derfor kan vi ikke garantere, at du udelukkende får grøn strøm, men vi kan hjælpe dig med at kompensere for det.

Læs mere: Grøn strøm

Det er ikke svært at skifte elselskab

Måske har du endnu ikke skiftet elselskab, fordi du er bange for, at det er besværligt. Det er det dog på ingen måde. I princippet kan du skifte fra dag til dag, hvis du ikke har en bindingsperiode hos dit nuværende selskab. Hvis du skifter fra dag til dag, frasiger du dig dog fortrydelsesretten på 14 dage, og det anbefaler vi ikke, at du gør. I stedet kan du lige give det de 14 dage, inden du skifter.

Nogle elselskaber har en bindingsperiode, hvor du ikke har mulighed for at skifte. Inden du bliver kunde hos et selskab, er det vigtigt, at du tjekker, hvad den er på. Hos nogle selskaber kan den være på helt op til 6 måneder, hos Greenbow er der ingen binding.

FAQ

Hvornår kan jeg skifte elselskab?

Der er ikke et bestemt tidspunkt på året, hvor du kan skifte elselskab. Mange skifter i forbindelse med flytning, men du kan skifte på alle tider af året.

Hvordan skifter jeg elselskab?

Når du vil skifte elselskab, kontakter du det selskab, som du gerne vil være kunde hos, og så ordner de resten for dig. Det svære ligger derfor ikke i selve skiftet, men i at beslutte hvilket selskab du vil være kunde hos.

Hvad sker der, hvis jeg har en bindingsperiode hos mit nuværende elselskab?

Hos nogle elselskaber kan du have en bindingsperiode på helt op til seks måneder. Det betyder, at du først har mulighed for at skifte, når den periode er gået. Tag kontakt til det selskab, som du ønsker at skifte til, så sørger de for, at skiftet finder sted, når bindingsperioden ophører.