Kan man skifte elselskab fra dag til dag?

4 juli, 2023

Hvis du har fundet et elselskab, er der billigere, end det selskab, hvor du på nuværende tidspunkt er kunde, vil du sikkert bare gerne skifte med det samme. Dermed kan du komme i gang med at købe el til en lavere pris. Men er det overhovedet muligt at skifte elselskab fra dag til dag?

Det er det ikke. Dels kan der være en bindingsperiode hos dit nuværende selskab, hos nogle selskaber helt op til seks måneder, dels er der et opsigelsesvarsel, der typisk er på løbende måned plus en måned. Derudover vil du have 14 dages fortrydelsesret.

Når elselskaber reklamerer med, at du kan skifte fra dag til dag, betyder det, at du ikke har en bindingsperiode hos dit nuværende selskab, og at du frasiger dig fortrydelsesretten på 14 dage. Hos Greenbow ser vi ingen grund til, at du handler så hurtigt, når du skal skifte selskab. Det er fint at have de 14 dages fortrydelsesret, hvis du skulle skifte mening.

Det er sjældent du kan skifte elselskab fra dag til dag, men sådan skifter du elselskab

Det er i dag meget nemt at skifte elselskab. Du kontakter bare det selskab, som du gerne vil være kunde hos, og så sørger de for, at du bliver overflyttet til dem. Du behøver derfor ikke at kontakte dit tidligere elselskab eller have mere med dem at gøre.

Ordningen er lavet på den måde, så du kan være sikker på, at du ikke pludselig står uden strøm. Hvis du både skulle opsige el et sted og oprette dig et andet sted, kunne du risikere, at der skete en fejl, så du pludselig stod uden el i en periode. Det ville jo være uholdbart.

Læs mere: Sådan flytter du til et andet selskab 

image

Sådan vælger du, hvilket selskab du skal skifte til

For mange handler ønsket om at skifte elselskab om, at de gerne vil have en lavere elregning. De leder efter et selskab, der er billigere at være kunde hos, end der hvor de er nu.

Når du vil finde et selskab, der er billigere, skal du først og fremmest se på, hvilken elpris du betaler nu, og hvor meget dit abonnement er på. Har du variabel elpris, kan det være nemmest, at du ser på, om du køber el til indkøbspris eller ej. Gør du ikke det, vil du kunne spare penge ved at flytte til et andet selskab, hvor du gør. For eksempel Greenbow. At købe el til indkøbspris betyder, at du betaler det samme for en kWh, som vi har købt den for på elbørsen.

Udover prisen er der dog også en række andre faktorer, som du bør være opmærksom på. En af dem er, om du har mulighed for at få grøn strøm hos det nye selskab, hvis det er noget, du prioriterer. Grøn strøm er din mulighed for at gøre dit elforbrug så bæredygtigt som muligt – uden at du selv behøver at producere det ved hjælp af vedvarende energi.

Derudover bør du også se på, hvordan deres kundeservice er hos de selskaber, du overvejer. For eksempel er det vigtigt, at du sikrer, at du har mulighed for at komme i kontakt med kundeservice på den måde, som du foretrækker, hvad enten er det på telefon, mail eller chat.

Endelig bør du se på, hvordan selskabernes omdømme er. Hvad skriver andre kunder? Har der været noget om dem i medierne? Det kan give en stor tryghed, at andre også er glade for det selskab, du overvejer at vælge.

Læs mere: Hvad er grøn strøm?

FAQ

Kan jeg skifte elselskab fra den ene dag til den anden?

Det er sjældent muligt at skifte elselskab fra den ene dag til den anden. Når det er, er det typisk, fordi du giver afkald på din fortrydelsesret.

Hvordan skifter jeg elselskab?

Du skifter elselskab ved at kontakte det selskab, hvor du gerne vil være kunde. Derefter sørger de for, at du bliver overflyttet.

Hvad skal jeg lægge vægt på, når jeg vælger et nyt elselskab?

Når du vælger nyt elselskab, bør du lægge vægt på, hvad elprisen er hos det nye selskab, hvor meget du skal betale i abonnement, om du har mulighed for at få grøn strøm, hvordan selskabets kundeservice er, og hvad andre synes om dem.