Køb eller leje af ladeboks – Hvilken løsning passer bedst til din økonomi?

18 juli, 2023

Står du over for at skulle anskaffe en ladeboks til dit hjem, har du måske overvejet, om det bedst kan betale sig for dig, at du køber den eller lejer den. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Det handler derfor om, at du ser på din situation og finder ud af, hvad der passer bedst til din økonomi.

Læs mere: Leje eller køb – Hvad er forskellen?

Fordele og ulemper ved at leje ladeboks

Når du lejer en ladeboks, betaler du en lav pris for oprettelse. Det betyder typisk også, at det vil være hurtigere for dig at komme i gang, da du ikke først eventuelt skal spare penge op til at købe boksen for.

At leje boksen kan derfor også være mere overskueligt for din økonomi at leje boksen. Du ved, hvad du skal betale hver måned.

Udover økonomien er der også det aspekt i det, at det er nemt at skifte til en anden boks, hvis du ønsker det. Det kan derfor være en god måde at prøve det med at have en ladeboks af, inden du eventuelt køber den. Som kunde hos Greenbow har du mulighed for som lejer at frikøbe din ladeboks.

Ulempen ved at leje en ladeboks er, at du ikke ejer den, og at du derfor skal levere den tilbage, hvis du opsiger aftalen.

image

Fordele og ulemper ved at købe ladeboks

Når du køber din egen boks, har du større kontrol med den. Du skal ikke aflevere den igen, hvis du skifter til et andet selskab. Det giver derfor fleksibilitet på en anden måde.

Ulempen ved at købe sin egen ladeboks er, at du skal lægge et stort beløb til at starte med. Har du ikke pengene nu og her, kan det kræve, at du sparer op. På længere sigt viser undersøgelser dog, at det vil være en økonomisk mere fordelagtigt at købe en boks, fordi du slipper for den månedlige leje.

Hvorfor have sin egen ladeboks?

Måske har du overvejet, hvorfor du overhovedet skal have din egen ladeboks. Der bliver sat flere og flere offentlige ladebokse op, så hvorfor skal du bruge pengene på at få en derhjemme?

Først og fremmest giver det en stor fleksibilitet, at du har mulighed for at lade op derhjemme. Du kan sætte bilen til at lade op, når du kommer hjem fra arbejde og derefter komme ud til en fuldt opladt bil næste morgen. Dermed slipper du for at skulle vente på, at bilen er ladt op ved en offentlig ladestander.

Når du lader op derhjemme, har du mulighed for at udnytte, når strømmen er billig. Prisen på strøm skifter hele tiden, og du kan udnytte det, hvis du har en ladeboks derhjemme. Typisk er prisen lavere om natten, og når der bliver produceret meget vedvarende energi.

Endelig har du med en ladeboks derhjemme mulighed for at få refusion på elafgiften på den el, du bruger til at lade din elbil op med. Det kan du, fordi politikerne gerne vil give folk et incitament til at have en elbil frem for en benzin- eller dieselbil. For at kunne få refusionen kræver det, at du har et abonnement hos et firma som Greenbow, og at du ikke har elvarme eller producerer din egen strøm med solceller.

Læs mere: Refusion og serviceaftale – Tilbyder Greenbow det?

FAQ

Hvad er fordele og ulemper ved at leje en ladeboks?

Når du lejer en ladeboks, koster det ikke meget at komme i gang, hvilket gør det mere økonomisk overskueligt for de fleste. Derudover kan du nemt skifte ladeboksen ud, hvis du gerne vil skifte til et andet firma. Du har dog ikke den samme kontrol over ladeboksen, når du kun lejer den og over tid, vil det være en dyrere løsning for dig, end hvis du ejer den.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at købe en ladeboks?

Når du køber en ladeboks, har du fuld kontrol over den, og du kan tage den med dig, hvis du skifter til et andet firma. Økonomisk skal du lægge et stort beløb til at starte med, men i det lange løb vil det typisk være billigere for dig at eje end at leje din ladeboks.

Hvorfor skal jeg have min egen ladeboks?

Når du har din egen ladeboks, har du en langt større fleksibilitet, end hvis du skal bruge offentlige ladestandere. Du kan lade din bil op om natten, så den er klar til, at du kan køre på arbejde næste morgen. Derudover kan du udnytte det, når elpriserne er lave og dermed betale mindre for at lade op, endelig kan du også få refusion på elafgiften på den strøm, du bruger til at lade elbilen op med.