Ladeboks med refusion – Hvordan fungerer det?

18 juli, 2023

Refusion af elafgiften på den el du bruger til at lade din elbil op med er skabt for at skabe et incitament til at få flere til at købe elbil. Med en elbil kommer du naturligt til at have et højere forbrug af el derhjemme, men det har politikerne valgt at kompensere for ved at give en refusion på elafgiften.

For at kunne få refusionen skal du være kunde hos et firma som Greenbow. Du har ikke mulighed for at få den, hvis du ikke har et abonnement. Hos Greenbow har vi mulighed for at fjernaflæse din ladeboks og se, hvor meget strøm du har brugt på at lade op hver måned. Det oplyser vi til Skat, der derefter sender en refusion, som vi sender videre til dig. Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til to måneder, før du får refusionen.

Ordningen har været sat på pause i første halvdel af 2023, men bliver genoptaget 1. juli 2023, og man regner med, at den vil fortsætte indtil 2030.

Regler for at kunne få refusion

Som udgangspunkt kan alle, der har abonnement hos et firma som Greenbow mulighed for at få refusion. Der er dog to situationer, hvor du ikke har mulighed for det. Det er, hvis du producerer din egen el, og hvis du har elvarme.

Hvis du producerer din egen el, betaler du jo ikke elafgift på det, du selv producerer, og det giver dig derfor heller ikke mulighed for at få refusion.

Har du elvarme, har du allerede mulighed for at få refusion på elafgiften, hvis du bruger over 4.000 kWh om året. Det skyldes, at politikerne også gerne vil opfordre folk til at bruge elvarme i stedet for at varme op med for eksempel olie. Du har ikke mulighed for at kombinere de for forskellige refusionsordninger.

image

Hvor meget kan jeg spare med refusion?

Hvor meget, du kan spare med refusion af elafgiften, kommer selvfølgelig an på, hvor meget el du bruger til at lade din elbil op med. Det kommer igen an på, hvor meget du kører i din bil.

Her har vi lavet et regneeksempel, der viser, hvor meget du kan spare: Refusion og serviceaftale – Tilbyder Greenbow det?

Ulemper ved refusion af elafgiften

Umiddelbart kan det virke underligt, at der skulle være en ulempe ved at få penge tilbage i skat. Det kan dog blive en ulempe for dig, hvis du så hele tiden tænker, at du skal lade op derhjemme for at kunne få refusionen. I det tilfælde vil du miste en del af fleksibiliteten ved at have en elbil.

Derudover kræver det selvfølgelig, at du har en ladeboks derhjemme for at kunne få refusionen. Det er dyrt at købe en ladeboks, hvilket måske ikke passer til dit budget. Heldigvis har du dog mulighed for at leje din ladeboks gennem Greenbow. I det tilfælde behøver du ikke at foretage en stor engangsudgift for at få en ladeboks og få den fleksibilitet, der også følger med.

Læs mere: Leje eller køb – Hvad er forskellen?

FAQ

Hvad er elafgiften?

Elafgiften er en afgift, der dels er blevet indført af EU for at give et incitament til at bruge mindre strøm. I Danmark har politikerne valgt at forhøje elafgiften for at give et yderligere incitament, hvilket betyder, at Danmark har en af de højeste elpriser i verden.

Hvordan kan jeg få refusion på elafgiften?

Du skal have en privat ladeboks og være kunde hos et firma som Greenbow for at kunne få refusionen. Hos Greenbow har vi mulighed for at fjernaflæse din måler og sende dataene til Skat, så de kan give refusion på elafgiften.

Hvor meget kan jeg få i refusion?

Hvor meget du kan få i refusion, kommer an på de gældende regler, og hvor stort dit forbrug er. Vi har lavet et regnestykke her, som kan give dig et overblik over det: https://greenbow.elevio.help/da/articles/21-refusion-og-serviceaftale-tilbyder-greenbow-det