Ladeboks til hybrid – skal du vælge anderledes end ved elbil?

12 juli, 2023

Med en plug-in hybrid har du mulighed for at udnytte den miljøvenlige el noget af tiden, men du kan også altid falde tilbage på at bruge benzin, når der er behov for det. For at kunne bruge el skal du selvfølgelig kunne tanke bilen op. Det oplagte vil være, at du overvejer at få en ladeboks derhjemme, lige som hvis du har en elbil, men kan du det?

Ja, plug-in hybridbiler kan også bruge en ladeboks til elbiler. Du skal derfor ikke have en speciel ladeboks til den. Der, hvor der er forskel på plug-in hybrid- og elbiler, er i forhold til lynladere, der står langs med motorvejene og ved trafikknudepunkter. Plug-in hybridbiler kan i mange tilfælde ikke bruge dem, fordi deres batteri ikke er stort nok.

En hybridbil har kun brug for 3,7 kW for at lade op, mens vores ladebokse fra Greenbow er på 11-22 kW. Du har derfor ikke brug for en ladeboks, der kan trække så mange kW, når du kun har hybridbil, men så er du jo sikret til den dag, du får en elbil.

Kan det betale sig at have egen ladeboks, når du har plug-in hybrid?

Selvom du altså godt kan bruge en ladeboks til elbiler, bliver det næste spørgsmål nok meget naturligt, om det kan betale sig. Der er svaret, at ja, det kan det i de fleste tilfælde. Bruger du din bil dagligt, vil du typisk skulle lade den op ofte, og der er det rart at kunne sætte den i kablet derhjemme frem for at skulle ned på tanken.

Har du en plug-in hybrid, kan det være fristende at lade den op med mormorladeren, da den ikke skal lades så meget op som en elbil. Det tager dog lang tid og er en stor belastning for dine elinstallationer. Du bør derfor aldrig lade op i en installation, der ikke er godkendt af en elektriker til det, og selv i det tilfælde vil ladeboksen være en både hurtigere og sikrere løsning for dig.

Ved at have en ladeboks derhjemme fremtidssikrer du dig også, da du jo kan bruge den, hvis du senere hen overvejer at få en elbil.

image

Sådan vælger du den rette ladeboks til din bolig

Når du skal vælge en ladeboks til din plug-in hybridbil, skal du se på de samme ting, som du skal, hvis du anskaffer en ladeboks til din elbil. Det er:

Sikkerhed: Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger en sikker boks. Der findes en række forskellige mærker på markedet, og det er værd at se på sikkerhedstests for de mærker, du overvejer. Du kan også se på svenske og norske tests, da elbiler også er udbredte i de lande. Hos Greenbow bruger vi udelukkende bokse af mærket Zaptec Go, blandt andet fordi de har et højt sikkerhedsniveau.

Størrelse og design: Udover sikkerhedsniveauet bør du også overveje størrelsen og designet på ladeboksen. Boksen skal enten placeres på din husmur eller i din garage, begge steder kommer den derfor til at være synlig. Det er derfor rart med en både pæn og lille boks. Boksene fra Zaptec Go har vundet en designpris for deres smarte og kompakte udseende.

– Antal af kW: Derudover er det også vigtigt, at du som minimum vælger en ladeboks, der passer til det antal kW, som din plug-in hybrid kan trække. Hvis du overvejer senere at få en elbil, kan det betale sig, at du vælger en større boks, end du har brug for, da den i det tilfælde så vil være fremtidssikret.

Læs mere: Installation af ladeboks fra A-Z

FAQ

Kan jeg lade en plug-in hybrid op ved en ladestander til elbil?

Ja, det kan du godt. En ladestander til elbil til hjemmet kan sagtens bruges til en plug-in hybrid. De eneste elbilladestandere, som du måske ikke kan bruge til plug-in hybrid, er lynladere.

Kan det betale sig at have abonnement på en ladeboks til plug-in hybrid?

Ja, det kan typisk godt betale sig. Har du et almindeligt kørselsbehov, vil afgiftsrefusionen, som du får via dit abonnement typisk betale for selve abonnementet. Med i abonnementet får du service og opdateringer af ladeboksen.

Hvilken ladeboks skal jeg vælge til en plug-in hybridbil?

Når du skal vælge en ladeboks til en plug-in hybridbil, bør du først og fremmest se på: sikkerhed, størrelse og design og antal kW.