Lader til elbil

25 april, 2023

I takt med at elbiler bliver stadig mere populære og udbredte, er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for, hvordan man oplader dem.

En elbil er drevet af et batteri, der skal oplades regelmæssigt for at holde bilen kørende. At vælge den rigtige lader til din elbil kan gøre en stor forskel for opladningstid, bekvemmelighed og dine samlede omkostninger. Herunder finder du en introduktion til de forskellige typer af ladesystemer, der er tilgængelige for elbiler, samt fordele og ulemper ved forskellige lademetoder.

Vores håb er, at du bliver godt klædt på til at træffe den rette beslutning vedrørende ladeløsning til din elbil. Skulle du alligevel sidde tilbage med spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, der sidder klar til at hjælpe dig.

Forskellige typer af ladere til elbil

Der er forskellige typer af ladestandere og stik, der bruges til at oplade elbiler. De mest almindelige er Type 1, Type 2, CCS og CHAdeMO. Det er vigtigt at kende forskellene mellem disse, så du kan vælge den rette lader til din elbil og ikke mindst sikre, at du altid kan lade, når du er på farten.

  • Type 1: Type 1 er en enkeltfaset stiktype, der kun sjældent anvendes i Europa. Det skyldes blandt andet, at Type 2-stikket er blevet et EU-krav, og derfor sælges alle nye elbiler i Danmark med denne stikkontakt.
  • Type 2: Type 2 er den mest almindelige stiktype i Europa og er også blevet standarden for mange nye elbiler på verdensplan. Den kan levere op til 22 kW ved trefaset opladning, hvilket gør det muligt at oplade din elbil hurtigt og effektivt.
  • CCS (Combined Charging System): CCS er en kombination af Type 2-stikket og et DC hurtigladningsstik. Dette stik er designet til hurtigladning og kan levere op til 350 kW (hvis din elbil understøtter dette). CCS er blevet standarden for de fleste europæiske og amerikanske elbilproducenter og understøttes af mange nye elbiler.
  • CHAdeMO: CHAdeMO er et hurtigladningsstik, der primært bruges af japanske elbilproducenter som Nissan og Mitsubishi. Det kan levere op til 100 kW og er kompatibelt med en række elbiler, der bruger CHAdeMO-stikket til hurtigladning.

Når du vælger en lader til din elbil, er det vigtigt at tage højde for både bilens ladekapacitet og den type stik, der er kompatibel med din bil. Husk at tjekke bilproducentens anbefalinger og de specifikke krav for din elbil, før du investerer i en bestemt lader og stiktype.

Elbil – lader til hjemmebrug

Når du skal have en lader til din elbil, du kan bruge på hjemmefronten, handler det først og fremmest om at vurdere, hvilken ladeløsning du ønsker. Vil du for eksempel eje din egen ladeboks, eller vil du hellere spare startomkostninger og i stedet låne den? Ønsker du at afregne direkte med dit elselskab, eller vil du have et ladeabonnement og udnytte de mange fordele, der følger i kølvandet på et sådant – for eksempel muligheden for refusion af elafgiften? Og hvor høj en effekt har du brug for – 7 kW, 11 kW eller måske 22 kW?

Spørgsmålene er mange, og det er dit kørselsbehov, dit opladningsmønster og ikke mindst dit budget, der bør afgøre, hvilken løsning der er den rette for dig.

Vi vil dog gerne slå et slag for at vælge et ladeabonnement hos Greenbow og dermed få den unikke Zaptec Go ladeboks installeret.

Opladning af elbil med Greenbow

Når du vælger et ladeabonnement hos Greenbow, får du en Zaptec Go ladeboks med i købet, som – i kombination med abonnementet – giver dig adgang til en række unikke fordele, der gør opladning derhjemme bekvemt og sikkert.

Zaptec Go er blandt andet:

  • Verdens mindste lader til elbil med en effekt på op til 22 kW
  • Fleksibel; den passer til alle elbiler
  • Fremtidssikret da den kan lade med op til 22 kWh
  • Fremstillet med fokus på sikkerhed

Med Zaptec Go får du altså en lader til elbil, der ikke bare byder på en høj ydeevne og stor fleksibilitet, men som også er udviklet med et konstant fokus på optimering af sikkerheden, så du kan lade i tryg forvisning om, at ladeboksen selv slår fra, hvis der er fejl på elnettet eller i ladesystemet.

Med et abonnement hos Greenbow får du standardinstallation af ladeboksen med i købet sammen med service og vedligeholdelse. Det betyder, at du altid har et sted at henvende dig, hvis du skulle støde på problemer eller have spørgsmål til anvendelsen af din ladeboks.

Derudover inkluderer et abonnement hos Greenbow:

  • Strøm til ren indkøbspris
  • Mulighed for refusion af elafgift
  • Adgang til 300.000+ ladestandere i Europa

Så længe du anvender din lader derhjemme, faktureres du per kWh, du bruger til opladning af elbilen. Når du lader på offentligt tilgængelige ladestandere i Danmark eller Europa, anvender du en ladebrik, der er oprettet under din bruger i vores app. Du betaler derfor hurtigt og let for en ladesession med det kreditkort, der er tilmeldt i appen, og på den måde undgår du at skulle registrere dig og dine betalingsoplysninger hos flere forskellige ladeudbydere.

Installation af lader til elbil

Med Greenbow er standardinstallation en del af abonnementsløsningen, og du får blandt andet:

  • Installation af kombirelæ 3 faser + N 16A type A i eksisterende eltavle eller i miniboks ved eltavle
  • Installation og kabelføring af kabel fra kombirelæ og ud til ladeboksen (15 meter kabel inkluderet) inkl. én gennemføring til yderside på mur
  • Montering af ladeboks på væg – fx på ydermur eller i garagen
  • Test og klarmelding af ladeboks

Ønsker du at gøre brug af de 22 kW, Zaptec Go tilbyder, kan vi for et mindre tillæg lave installationen, så dette er muligt. Det kræver dog en 32a afbryder i stedet for den mere brugte 16a samt et tykkere kabel. Er der behov for nedgravning af kablet, klarer vi også den mod et tillæg til prisen.

Uanset dine ønsker og behov tager vi altid et indledende online møde, hvor du sammen med montøren gennemgår placeringen af ladeboksen samt eventuelle tillæg til installationen. Her får du naturligvis også prisen på de ydelser, der går udover standardinstallationen, så du ved præcis, hvor meget monteringen af din ladeboks kommer til at koste.

FAQ

Hvilke typer af lader til elbil findes der?

De mest almindelige ladere til elbiler er Type 1, Type 2, CCS og CHAdeMO. Type 1 er dog mere eller mindre udfaset, efter at EU har gjort Type 2 til et krav i Europa.

Skal min lader til elbil have en effekt på 11 kW eller 22 kW?

Når du vælger lader til elbil, skal du også vurdere effekten. Som udgangspunkt installerer vi – og de fleste andre ladeoperatører – din ladeboks med 11 kW. Men Zaptec Go er udviklet til at kunne levere 22 kW, så hvis din bil er kompatibel med den høje hastighed, kan vi sagtens installere ladeboksen, så den kan levere det.

Hvad betyder det, at Greenbow leverer strøm til indkøbspris?

Strøm til indkøbspris betyder, at du giver præcis det samme for din strøm, som vi giver, når vi køber den på elbørsen.