Zaptec

25 april, 2023

Når det kommer til valget af ladeboks til ens elbil, kan det være en udfordring at finde den rette løsning. Der er mange faktorer, som skal tages i betragtning, herunder ydeevne, sikkerhed, fleksibilitet og energieffektivitet.

Hos Greenbow har vi dog gjort det enkelt for dig. Vi har nemlig afsøgt markedet, sammenlignet ladebokse på kryds og tværs og fundet frem til den model, der holder den højeste sikkerhed, og som ikke går på kompromis med hverken funktionalitet eller æstetik – nemlig Zaptec Go.

Zaptec – førende norsk producent af intelligente ladebokse

Zaptec er en ung, norsk virksomhed, der i løbet af sin korte tid på markedet er blevet førende på globalt plan inden for smarte ladeløsninger til elbiler.

Alle produkter fra Zaptec er designet, udviklet og produceret i Norge, og virksomheden har skabt en unik teknologi, der gør det muligt at lade sin elbil hurtigt, nemt og sikkert derhjemme.

Zaptec Go – verdens mindste ladeboks til privat brug

Som elbilejer er der flere fordele ved at have en ladeboks derhjemme. Den mest åbenlyse er, at du kan oplade din elbil præcis, når det passer dig, så batteriet altid er klar til den næste køretur. Men der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt i at have en ladeboks – den sikrer nemlig, at du ikke skal lade direkte fra boligens almindelige stikkontakter, hvilket kan være farligt.

Hos Greenbow har vi lagt os fast på Zaptec Go som den ladeboks, vi leverer sammen med vores ladeabonnement, og det er der flere grunde til – nemlig:

  • Zaptec Go er verdens mindste oplader til elbiler på op til 22 kW, og den kan derfor let integreres i boligen uden at fylde for meget visuelt.
  • Zaptec Go passer til alle elbiler, og du nyder derfor godt af stor fleksibilitet – fx hvis du vælger at skifte bilen ud med en anden model.
  • Zaptec Go er fremtidssikret. Selvom de fleste danskere stadig kun kan lade med 11 kW derhjemme, er ladeboksen udviklet til at klare op til 22 kW, så den er klar til fremtidige opdateringer af elnettet.
  • Zaptec Go scorer højt på sikkerheden – faktisk så højt at ladeboksen har vundet en topplacering i Norges Automobil-Forbunds sammenligning af opladere til elbiler.

Drømmer du om en ladeboks med høj ydeevne, stor fleksibilitet og ikke mindst konstant fokus på optimering af sikkerheden, så kan Zaptec Go meget vel være den helt rigtige løsning for dig.

 

Zaptec ladeboks – når sikkerhed betyder noget

En af de helt store styrker ved Zaptec Go er den høje grad af sikkerhed, som kendetegner alle produkter fra virksomheden. Ladeboksen har en række sikkerhedsfunktioner, der beskytter mod overbelastning, kortslutning og andre elektriske problemer – fx:

  • Avanceret beskyttelsesteknologi designet til at sikre sikker og pålidelig opladning. Hvis der opstår fejl, kan ladeboksen selv afbryde kredsløbet, ligesom den kan isolere eventuelle spændinger i ladekablet for at forhindre farlige situationer.
  • Automatisk kalibrering og selvtest før hver ladesession for at sikre pålidelig og optimal opladning. Reststrømsanordningen nulstilles automatisk når ladekablet afbrydes, hvilket giver ekstra sikkerhed.
  • Temperaturen i ladeboksen overvåges konstant af temperatursensorer, der kan registrere eventuelle problemer og afbryde opladningen, hvis det er nødvendigt. Dette sikrer en optimal ydeevne og lang levetid på ladeboksen.

Betyder sikkerheden noget for dig, når du skal vælge ladeboks, er Zaptec Go det helt rette valg. Det høje sikkerhedsniveau sikrer dig en pålidelig og sikker opladning af din elbil hver eneste gang.

 

Opsætning af din Zaptec ladestander

Har du besluttet dig for, at en Zaptec Go ladestander er det rette valg for dig og din elbil, er der flere faktorer, du bør tage i betragtning for at sikre en effektiv og sikker opsætning. Først og fremmest er det afgørende, at installationen foretages af en professionel elektriker, da den kræver avanceret teknisk viden og omfattende sikkerhedsforanstaltninger – og dernæst skal du overveje placeringen af ladestanderen samt kabelføring.

Zaptec Go ladestander skal monteres på en væg, og her er det vigtigt, at du finder en placering, der giver nem adgang til din elbil og samtidig giver tilstrækkelig plads til at manøvrere bilen og kablet uden at skade omgivelserne. Husk også at tage højde for trafikken omkring din bil, eksempelvis børn der cykler ind og ud ad carporten.

Med din ønskede placering i baghovedet skal du overveje, hvordan strømkablerne skal føres fra din eltavle til ladestanderen. Det kan kræve gravearbejde eller kabeltræk gennem væggene, hvilket igen bør overlades til professionelle for at sikre korrekt udførelse.

Vi ved, at det kan virke lidt uoverskueligt at tage stilling til placering såvel som kabelføring, og derfor afholder vi hos Greenbow altid et indledende online møde, hvor vi sammen gennemgår dine muligheder og lytter til dine ønsker og behov. I fællesskab finder vi så ud af, hvor og hvordan ladeboksen skal monteres.

Standardinstallation af Zaptec Go ladestander er altid en del af vores abonnementsløsning, uanset om du køber eller låner boksen – det indebærer blandt andet:

  • Installation af kombirelæ 3 faser + N 16A type A i eksisterende eltavle eller i miniboks ved eltavle
  • Installation og kabelføring af kabel fra kombirelæ og ud til ladeboksen (15 meter kabel inkluderet) inkl. én gennemføring til yderside på mur
  • Montering af ladeboks på væg – fx på ydermur eller i garagen
  • Test og klarmelding af ladeboks

Er der behov for gravearbejde i forbindelse med kabelføring, håndterer vi også det – det medfører dog et tillæg til prisen, som vi naturligvis giver et overslag på, inden vi kommer.

Kontakt os og hør mere

Vi forstår, at det kan være vanskeligt at besvare alle de spørgsmål, der står i kø, når man som elbilejer ønsker at træffe den rette beslutning, hvad angår opladning. Derfor står vi altid til rådighed – hos Greenbow er vores mål at gøre processen så nem og bekvem som muligt for dig.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til vores kundeserviceafdeling på enten tlf. 35 10 35 10 eller hej@greenbow.dk. Alternativt – hvis du allerede har besluttet dig for en Zaptec Go og et abonnement hos Greenbow – kan du prøve vores test for at finde ud af, hvilken løsning der bedst matcher dine behov og dit budget. Du finder testen her – god fornøjelse!

FAQ

Hvorfor bruger I Zaptec Go?

Vi har valgt Zaptec Go, fordi vi mener, at det er den ladeboks, der holder den højeste sikkerhed, og samtidig går den ikke på kompromis med hverken funktionalitet eller æstetik.

Hvad koster en Zaptec Go ladeboks hos Greenbow?

Prisen for en Zaptec Go ladeboks afhænger af, om du køber eller låner den, samt om du skal have ladeboksen med eller uden elaftale. Du kan altid se prisen på vores bestillingsside.

Bestemmer jeg selv, hvor ladeboksen skal monteres?

Ja, du bestemmer selv, hvor ladeboksen skal monteres. I vores standardinstallation er inkluderet kabelføring af kabel fra kombirelæ og ud til ladeboksen (maks. 15 meter kabel) inkl. én gennemføring til yderside på mur. Er der behov for yderligere – eller for gravearbejde i forbindelse med kabelføringen – kommer der et tillæg til prisen.